'Vild med dans'-vært kæmper sig tilbage efter voldsom ulykke

Claus Elming er på vej tilbage efter sin grimme ulykke.

Claus Elming er på vej tilbage efter sin grimme ulykke.

(Foto: All Over Press)

 

Claus Elming er ved at kæmpe sig tilbage efter den ulykke, der sendte ham på hospitalet i mere end tre uger.

Det var en cykeltur op ad Strandvejen nortd for København sammen med venner, der udviklede sig dramatisk.

Claus Elmings forhjul ramte en af de forankørendes baghjul, og den populære TV-vært røg direkte i asfalten.

Da farten var oppe på 40 kilometer i timen, var der tale om særdeles voldsom kollision, som blev yderligere forværret af, at han røg lige ned i en kantsten.

- Havde jeg ikke haft cykelhjelm på, var jeg død, sagde Elming efterfølgende til BILLED BLADET.

Men det var slemt nok endda.

- Jeg havde store smerter og svært ved at trække vejret, fortalte han til BILLED BLADET.

En ambulance blev straks tilkaldt, og lægerne på Hillerød Sygyhus kunne konstatere hele 11 brud hos den stærkt forslåede TV-vært.

- Mit skulderblad og kraveben er brækket. Den ene lunge er punkteret, og jeg har brækket syv ribben, hvoraf de to var brækket to steder, berettede den uheldige cykelentusiast.

Efter sammenlagt 22 dages indlæggelse på først Hillerød Sygehus og dernæst på Rigshospitalet blev Claus Elming udskrevet.

Undervejs nåede hans otteårige nevø at sende en hilsen, som om Claus Elming var afgået ved døden, og at den lille dreng aldrig skulle se sin onkel igen.

- Vi kommer til at savne dig, skrev nevøen.

Men så galt gik det heldigvis ikke, og Claus Elming har nu indledt et genoptræningsforløb efter den alvorlige ulykke.

Det skriver han om på Instagram, hvor han poster et foto, hvor han er i gang med genoptræningen på Rigshospitalet.

Så er det så her mit liv er nu.  Stolt over næsten at nå 150 grader i armstræk... #genoptræning #Riget #langsomtmensikkert #utålmodig #crash, skriver Elming og indikerer, at det for den hurtigsnakkende værts vedkommende godt kunne gå hurtige med genoptræningen.

Der er opmuntrende bemærkninger fra både TV 2- kolleger og fra dansere og medvirkende i 'Vild med dans'.

- Damn! God bedring Claus, skriver TV 2-kollega Lasse Sjørslev.
 
- Du er sej, skriver danser Morten Kjeldggard.
 
- Keep fighting, skriver Michael Olesen.
 
- Jeg hepper på dig, skriver den tidligere vinder, Sara Maria Franch-Mærkedahl, der lige nu er på Maldiverne med kæresten Morten Heiberg.
 
Også danser Mads Vad sender ønsker om en hurtig tilbagekomst efter ulykken.
 
- Du er sej. Kom så Elming! Need you back on that dancefloor!!!, skriver Mads Vad.
 
TV-værten Lene Beier og musikeren Thomas Buttenschøn, der begge har medvirket i 'Vild med dans', ønsker også god bedring.
 
Se opslagene fra Claus Elming, hvor han gengiver nevøens dystre hilsen og billedet fra genoptræningen herunder:
 
 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close