Nyheder13. december 2018

Laila knust: "Vild med dans"-stjernes ven druknet

"Vild med dans"-stjernen Laila Friis-Salling sørger over vennen Anders Jonas Brøns’ druknedød – hun har kendt ham, siden hun var barn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/laila_friis-salling_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den 33-årige OL-skiløber og ”Vild med dans”-babe Laila Friis-Salling mistede i sidste uge et af de mennesker, hun var allertættest på.

Direktøren for Polar Seafood, Anders Jonas Brøns, omkom ved en drukneulykke i Aalborg.

Den 68-årige grønlandske erhvervsmand havde tilbragt torsdag aften på et restaurationsskib på Vestre Havnepromenade – i selskab med blandt andre Laila Friis-Sallings far.

Omkring midnat forlod Anders Brøns restaurationsskibet, og fredag formiddag blev han fundet livløs i vandet. Der blev ydet førstehjælp, men hans liv stod ikke til at redde.

– Et tab, som ikke kan beskrives. I fredags fik vi en meget trist besked om, at Anders var gået bort.

– Jeg har kendt Anders hele mit liv – og havde ikke forventet at skulle sige farvel til ham så tidligt, skriver Laila Friis-Salling på Facebook om tragedien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laila_friis-salling_2.jpg
 (Foto: Facebook)

Laila Friis-Salling var en af de første, som lagde mindeord ud på Facebook, da liget af Anders Brøns var blevet identificeret. (Foto: Facebook)

For påvirket

Anders Jonas Brøns var en særdeles succesfuld og velhavende erhvervsmand, som i 1984 stiftede fiskekoncernen Polar Seafood. Senere købte Laila Friis-Sallings far Jens Friis-Salling sig ind i firmaet, som fik Brøns-familien og Friis-Salling-familien ind på listen over Danmarks rigeste.

Grønlandskfødte Anders Brøns befandt sig bedst uden for offentlighedens søgelys, men han beskrives som lidt af et legebarn, der holdt af at hygge sig med kortklubben, og som passioneret fulgte med i fodboldklubben Manchester Uniteds kampe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laila_friis-salling_og_morten_kjeldgaard_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I ”Vild med dans” demonstrerede skiløberen Laila Friis-Salling – her med partneren Morten Kjeldgaard – at hun også kan flytte fødderne på et dansegulv. (Foto: Thomas Laursen)

Da SE og HØR kontakter Laila Friis-Salling for en uddybende kommentar, er hun knust og for følelsmæssigt påvirket til at kunne sætte yderligere ord på tabet af familiens nære ven.

– Jeg vil ikke tale om det, siger hun.

Sponsoreret indhold