VILD MED DANS: SLUT FOR LAI OG MIE

Fredagens kvartfinale i "Vild med dans" sendte de fire sidste par hele to gange på gulvet hver. Og der var ingen tvivl. Rikke Hørlykke og Mads Vad var aftenens svageste par.
Kæresteparret Mie og Lai var heftige og kunne som sædvanlig ikke holde fingrene fra hinanden. Måske var det det, der fik seerne til at stemme netop dem ud. Det kom tydeligvis som en stor overraskelse for parret, der ellers havde en stor danseaften.
Robert Hansen og Marianne Eihilt derimod var lige præcis så super-duper charmerende og i topform, så der vist ikke er nogen tvivl om, at de lige nu er favoritter til at vinde "Vild med dans 2007" .
Vicki Berlin dansede for første gang latindanse sammen med sin nye partner Steen Lund, hvilket gjorde hende lidt mere famlende, end hun plejer.