Nyheder10. oktober 2014

Vild med dans-legende ude med en brækket arm

TV2 har måtte tilkalde hjælp til at sætte gang i musikken i aftenens danseprogram.
Af af
"Vild med dans"-holdet danser i aften til en ny trommeslager, da Claes Antonsen har brækket sin arm.
"Vild med dans"-holdet danser i aften til en ny trommeslager, da Claes Antonsen har brækket sin arm.
 Foto: Claus Poulsen



Claes Antonsen, som plejer at sætte gang i "Vild med dans" med sine trommestikker brækkede hånden i mandags, da han var på drengerøvstur i Skotland.

Derfor har TV2 hyret en ny mand til at sidde bag trommesættet, når dansen bliver sat igang i aften klokken 20.

Uheldet skete, da trommeslageren var i Skotland for at fejre vennen og kollegaen, Thomas Helmig, der fylder 50 år på onsdag.

Her bevægede de sig ud på en off-road tur på motorcykel, og det kostede en brækket arm og en masse smerte.

- Jeg aner faktisk ikke, hvad der skete. Jeg husker bare, at alt pludselig blev hvidt, og så husker jeg, at jeg kravlede ud af maskinen og forsøgte at sige til Thomas og Keld, at jeg var ok. Men min arm hang bare så underligt, så den ville jeg sætte på plads, men den faldt ligesom bare ud til siden igen. Og jeg kunne se knoglerne stikke ud i huden, forklarer Claes Antonsen til tv2.dk.

- Vi kørte i omkring halvanden time ned ad et bjerg med bump og sving. Det gjorde ondt. Jeg har aldrig har oplevet noget tidligere. Jeg besvimede også flere gange af smerte undervejs, fortæller Claes Antonsen til tv2.dk.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/3458771e31074773918f810c85a2f912.jpg


Claes Antonsen og Thomas Helmig har været venner og kollegaer i mange år. Her er de til et modeshow i 2012. (Foto: All Over)

Istedet skal Jan Lysdahl sætte gang i aftenens program, når han sætter sig bag trommerne. Claes vil dog stadig være en del af aftenens program.

- Nu skal jeg bare være kapelmester, som jeg hele tiden har været. Så jeg er stadig en stor del af bandet. Jeg skal bare ikke spille trommer, fortæller han.

Hvornår Claes vender tilbage som trommeslager er endnu uvist.

- Vi tager en uge af gangen, så jeg ved endnu ikke, om det er for resten af sæsonen. Lægerne siger, at det godt kan gå hurtigt, fordi jeg er blevet opereret. Så det er ikke noget med, at knoglerne skal vokse sammen. De er på plads med skruer og skinner. Men jeg må ikke bære tunge tasker i tre måneder, siger Claes Antonsen til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: "Vild med dans"-holdet er komplet

LÆS OGSÅ:
"Årgang 0" er "vild med dans"






Sponsoreret indhold