Nyheder10. oktober 2008

Vild med dans: Hvem styrer Wienervalsen?

Hvem danser for allersidste gang?
I følge oddsene er det et af disse to par, der ryger ud
I følge oddsene er det et af disse to par, der ryger ud
 Foto: All Over

De ti par er nu reduceret til fem, og fredag aften skal parrene altså for første gang på gulvet samtidig. Det sker i en fælles wienervals, men de fem par kan ikke bare nøjes med at koncentrere sig om det.

Der venter nemlig også enten en cha cha cha eller en rumba, når parrene skal levere deres sjette dans på gulvet.

Hvem ryger ud?
To par deler den knap så attraktive favoritværdighed til at ryge.
Både Anne-Grethe Bjarup Riis og Hans Pilgaard giver odds 2,30, hvis de må danse farvel fredag aften.

Bliver det Tina Lunds sidste optræden, svinger indskuddet 4 gange tilbage i dine lommer, mens Anne-Mette Rasmussen danser odds 6,50 hjem til dig, hvis hun ryger ud.

Skulle rumbaen - eller cha cha cha'en - blive enden for Joachim B. Olsen, kan du valse glad i seng fredag aften med odds 18.

Hvem vinder?
Du kan naturligvis også spille på, hvem der vinder "Vild med Dans", og her er Joachim B. Olsen klar favorit til odds 1,50.
Tror du, at enten Pilgaard eller Anne-Grethe tager fusen på odds-sætterne og vinder hele molevitten, kan du hente odds 9.

Sponsoreret indhold