Nyheder25. november 2016

"Vild med dans"-finale 2016: Derfor skal vi vinde!

SE og HØR har spurgt de to finalepar, hvorfor man netop skal smide en stemme på dem i aften.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vild_med_dans_11-526-cpo.jpg

I aften bliver det afgjort, hvilket par der skal løfte trofæet som året "Vild med dans-vinder 2016".

Og konkurrencen er tæt mellem danseparrene Mille Dinesen og Mads Vad mod Morten Kjeldgaard og Sarah Mahfoud. Begge par har nemlig flere gange ligget nummer et i denne sæson, når dommerne har fordelt deres point.

Men hvem skal vinde "Vild med dans 2016"?

- Vi skal vinde, så Morten aldrig nogensinde glemmer mig, udbryder Sarah Mafoud, da spørgsmålet falder på, hvorfor danseparret netop skal vinde "Vild med Dans 2016".

- Det kommer jeg ikke til lige meget hvad, svarer Morten roligt, mens smilet breder sig til hele ansigtet.

- Men hvis du vinder med mig, så glemmer du jo mig aldrig. Og så mange år frem i ”Vild med dans” kan du sige ”Arh, det var det år, hvor jeg vandt med Sarah”. Og det er mig!, kommer det begejstret fra Mahfoud.

Den professionelle danser Morten Kjeldgaard, der sidste år blev nummer to i finalen mod Thomas Evers og Ena Spottag, tager dog aftens finale med ro.

- Jeg håber, vi vinder, fordi vi kommer med et fedt show og en masse god energi. Derfor skal vi vinde, lyder det afslappet fra Morten.

- Du er så beskeden!, ler Sarah.

- Men jeg er jo jyde!, brummer Morten med sit store smil.

Den seje boksepige skal imponere danskerne med parrets seervalgte jive, en showdans til livemusik fra Karl William og en freestyle.

Svaret fra Mille Dinesen og Mads Vad, om hvorfor de er aftenens vindere, er meget kort og kontant.

- Fordi vi kommer til at lave en freestyle, der sparker så meget "*ss". Det bliver helt crazyness, svarer Mille Dinesen om finalen.

- Jeg er enig med Mille, lyder det fra en kampklar Mads Vad.

- Det er et meget enkelt svar. Men det er sådan, det er, griner Mille.

"Rita"-skuespilleren og Vad skal tage en svingom til den seervalgte salsa, en showdans til lyden fra Anya og en freestyle.

Du kan læse og se meget mere om "Vild med dans"-finalen på SE og HØR's hjemme, Facebook, samt Instagram og Snapchat under seoghoerdk.

Sponsoreret indhold