Nyheder6. november 2009

”Vild med dans”: Farvel, Lisa

Det var en grådkvalt taekwondomester, der måtte pakke pailletskørterne sammen og forlade dansegulvet
Lisa Lents og Michael Olesen måtte forlade "Vild med dans" lige inden semifinalen
Lisa Lents og Michael Olesen måtte forlade "Vild med dans" lige inden semifinalen
 Foto: Thomas Laursen

Selv om det blev til både en tempofyldt quickstep og en sexet samba, måtte Lisa Lents og Michael Olesen forlade danseprogrammet her til aften.

Det var en tydeligt skuffet og bevæget Lisa, som grådkvalt måtte erkende nederlaget og på næste fredag se sin konkurrent, udenlandsdanskeren Malena Belafonte, danse videre.

Pernille Højmark og Thomas Evers røg som det første par direkte videre i semifinalen, og dernæst havde seerne stemt Casper og Vickie Jo videre i semifinalen.

Malena Belafonte og Silas Holst og Lisa Lents og Michael Olesen måtte danse om kap for 3.-pladsen i programmet næste fredag.

Det var nervepirrende for de 2 par, som ifølge dommerne var meget lige. Men det blev altså smukke Lisa Lents, der måtte takke af.

Sponsoreret indhold