Nyheder15. september 2014

Vild med dans-billetter revet væk

Vild med dans-finale udsolgt på få minutter
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/f149b22abee84c43a7f03331d3517062.jpg
 Foto: Claus Poulsen



Det kan godt være, at "Vild med dans" kører på 11. sæson, og at man er nået ned til e- eller f-kendisser - altså mere eller mindre ukendte personer - men det gør ikke interessen for årets finaleshow mindre.

Årets finaleshow afvikles i Horsens.

- I år glæder vi os til at invitere hele Danmark med til vores store finale i Forum Horsens. Vi flytter ud af tv-studiet og ud i landet, hvor seerne er, så man for alvor kan komme tæt på det store dansedrama. Horsens er helt perfekt - lige midt i Danmark, så flest mulige kan komme. Det glæder vi os enormt til, siger TV2's underholdningschef, Gitte Madsen, til billetlugen.dk

Der blev åbnet for billetsalget mandag klokken 10.00 hos Billetlugen.

Og allerede få minutter efter, var der totalt udsolgt, og mange måtte gå forgæves, fremgår det af Billetlugens hjemmeside.

- Hvad sker der lige?? - Kan der være udsolgt efter 5 min?? - Hvor er biletterne så blevet af?? - ØV!!!!, skriver Helle Haulund.

Men 10 minutter senere skrev Helle.

- Var vist lige heldig - har fået fire billetter.

Men ikke alle var så heldige.

- Hvem kan købe 4000 billetter på under 1. minut, eller 5 minutter det betyder at der er nogle der kan købe før åbningstid. det er svindel og humbug, og det accepterer TV2, endnu en kæmpe skandale, skriver Kay Askholm.

Heller ikke Dorthe Christensen kan forstå det.

- Ka ikke forstå der allerede kan være udsolgt klokken 1 minut over 10, hvor jeg var i kø som nr.1 til at bestille billetter - men pludselig blev bedt om at skrive mig på venteliste!!!, skriver Dorthe på billetlugens hjemmeside.

For de mange der ikke nåede at få en billet, er der kun den mulighed at skrive sig på ventelisten i håb om ad den vej at sikre sig et adgangskort til finalen.

Sponsoreret indhold