Nyheder7. august 2009

"Vild med Dans 09": Første deltager afsløret

Hemmelighedskræmmeriet omkring den nye udgave af det populære underholdningsprogram er på tilbagetog. Her er den første kvinde, som skal på gulvet
Lotte Friis glæder sig til at deltage i efterårets omgang af "Vild med dans"
Lotte Friis glæder sig til at deltage i efterårets omgang af "Vild med dans"
 Foto: Niels S. Andersen

21-årige Lotte Friis, den succesfulde svømmer, som netop har vundet både gulv og sølv ved VM i Rom, har jublende takket ja til at medvirke i "Vild med dans".

TV2 blænder til efteråret op for endnu en omgang af det populære danseprogram, men indtil nu har kortene været holdt meget tæt ind til kroppen. Ingen af deltagerne er afsløret - ud over Lotte Friis, som fortæller den glade nyhed på tv2.dk.

Der har dog været gisninger om, at blandt andet barmfagre Anni Fønsby også trækker i danseskoene. Indtil videre må vi nøjes med svømmeren, som til gengæld er ovenud begejstret.

- Jeg har altid gerne villet være med i "Vild med dans", og jeg har nærmest set samtlige programmer. Jeg troede ikke, jeg ville få muligheden, og det bliver da også noget af en overvindelse at skulle stille sig op og danse på live-TV, siger Lotte Friis.

- Jeg beundrer de modige dansere, der har været med i 'Vild med dans', og jeg håber, jeg kan gøre det lige så godt. Og så glæder jeg mig til hele stemningen, kjolerne og makeuppen, fortæller svømmeren.

Det er endnu ikke meldt ud, hvilken professionel danser der skal svinge Lotte Friis rundt på de bonede gulve.

Læs et stort interview med Lotte Friis i SE og HØR, som kommer på gaden på torsdag

Sponsoreret indhold