Vilas mistede kampen mod sin krop: - Giv os et tegn
Det er fire år siden, at Nadia Zimmermann og Dennis Mortensen lagde deres lille søn Vilas ned i den sorte kiste med stjernerne på.
Han skulle have den smukkeste begravelse som tak for de knap 12 måneder, han nåede at være hos dem. For Vilas var deres stjerne.
Hans vindende smil lyste alting op, selv da mørket faldt på.
– Vilas var altid glad. Selv om han kæmpede en kamp og havde det rigtig dårligt, så kunne man altid få et smil og et grin fra ham. Han var en livsnyder, selv om han ikke kunne så meget, siger Nadia om sin skønne dreng, der nu kun lever i minderne.
– Ja, og så samlede han hele familien. Han var midtpunktet, som vi alle rykkede tæt sammen om. Han var højt elsket – og det er han stadigvæk, tilføjer Dennis.
I dag er sorgen over Vilas trådt i baggrunden, men han vil altid mangle i den lille familie, og Nadia og Dennis ville ønske, at de kunne få bekræftet, at han stadig er et sted i nærheden.
De har haft nogle oplevelser, som kunne tyde på det, men de ved ikke, om det bare er tilfældigheder eller ren indbildning.
I den nye podcastserie "Afdødekontakt" kan du derfor komme helt tæt på, når Nadia og Dennis hidkalder clairvoyant Selma Ambirk for at få kontakt til deres afdøde søn.
Nadia og Dennis fik tilbage i 2017 den værst tænkelige besked af en læge med alvorlig mine på Rigshospitalet, nogle måneder efter han var blevet født: Vilas var ramt af den sjældne sygdom krabbe-syndrom.
En hurtigt fremadskridende stofskiftesygdom, der angriber hjernen, så kroppen taber flere og flere færdigheder, indtil den til sidst giver op.
“Der er ingen behandling, og han vil højst blive et til tre år”, havde lægen sagt til de sønderknuste forældre.
– Vilas er en fighter, og når han smiler, er det som en energiindsprøjtning, der fortæller os, at vi skal kæmpe, lige så meget som han gør, lød det dengang fra Nadia, da hun sad med sin ni måneder gamle søn i armene.
Hans motorik haltede, og han havde for længst mistet synkefunktionen og måtte have mad gennem en sonde. Vejrtrækningen blev svagere dag for dag, og hans forældre skulle være på vagt døgnet rundt og suge hans luftveje for slim og spyt. De var i konstant alarmberedskab. For hvad nu hvis Vilas gik bort, mens de sov, eller en af dem var en tur i supermarkedet?
4. februar 2018 hev Vilas for sidste gang efter vejret og åndede ud i sin mors arme. Otte dage før sin etårs fødselsdag.
Det var en smuk solskinsdag i april. Sammen med sine forældre havde Vilas netop besøgt gravstedet på kirkegården, hvor Nadia og Dennis vidste, at han snart skulle ligge. De havde lagt mærke til en lilla krokus, der spirede op gennem gruset, som om den bød den lille dreng velkommen.
På vej tilbage stoppede Dennis op. Han kunne mærke, at tiden var inde. Nede i barnevognen gik der længere og længere tid mellem sønnens sparsomme åndedrag, og hans porcelænsagtige hud var nu nærmest gennemsigtig. Dennis tog ham op, hviskede en afsked i hans øre og kyssede ham farvel. Så rakte han forsigtigt Vilas til Nadia.
”Mor og far er klar. Jeg kan se, at du også er klar”, hviskede Nadia og kyssede ham. Hun kunne mærke Vilas’ sidste udånding på sine læber.
Dennis og Nadia lagde deres livløse søn tilbage i barnevognen, gav hinanden et følelsesladet kram og gik hjem.
Da bedemanden hentede Vilas samme aften i rustvognen med stjernehimmel, blev alt stille, og de blev overmandet af tomhed og sorg. Men de havde lovet Vilas og hinanden, at de ville kæmpe videre og rejse sig sammen.
Ikke mindst for Victor, som er Dennis’ nu 12-årige søn fra et tidligere forhold, og som elskede sin lillebror over alt på jorden.
Siden Vilas’ død er endnu en dreng stødt til familien. I oktober 2019 blev Nadia og Dennis forældre til Anton, og ligesom sine brødre har han tilført deres liv en ubeskrivelig lykke.
Der er nye afsnit i podcastserien "Afdødekontakt" hver fredag aften.