Nyheder17. maj 2024

Viktor Orbán: Robert Fico svæver mellem liv og død

Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, siger, at Fico svæver mellem liv og død efter skudattentatet.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, siger fredag til den statslige radio i Budapest, at Slovakiets premierminister, Robert Fico, svæver mellem liv og død efter et skudattentat, som har sendt chokbølger gennem Europa.

 Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, siger fredag til den statslige radio i Budapest, at Slovakiets premierminister, Robert Fico, svæver mellem liv og død efter et skudattentat, som har sendt chokbølger gennem Europa.

- Vi beder for premierministeren og udtrykker vores støtte til den slovakiske befolkning, siger Orban og tilføjer:

- Vi håber han kommer sig hurtigt og vender tilbage til arbejdet. Robert Fico svæver mellem liv og død.

Robert Fico blev ramt af fire skud onsdag eftermiddag efter et regeringsmøde i den slovakiske by Handlová 130 kilometer nordøst for hovedstaden, Bratislava. Han blev blandt andet ramt af skud i maven

Han blev først transporteret til et hospital i Handlová, hvor han blev stabiliseret, inden han blev fløjet med helikopter til et større hospital i Banska Bystrica længere mod vest. Her var han på operationsbordet adskillige timer onsdag aften.

Meldingen var torsdag, at Ficos tilstand er stabil, men kritisk. Slovakisk tv rapporterer fredag, at læger mandag vil mødes og drøfte Ficos tilstand og tage stilling til en eventuel transport til et andet hospital.

Orban er ligesom Fico fortaler for, at der indledes fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland, og den ungarske regeringschef anser europaparlamentsvalget i næste måned som en form for folkeafstemning om dette spørgsmål.

Orban fordømmer EU for at kaste benzin på bålet, hvad han kalder EU's opildnen til krigen i Ukraine gennem støtten til Kyiv mod Moskvas invasion.

- I dag må vi kæmpe for freden alene … Med den dobbelte styrke, skriver Orban i et opslag på Facebook.

- Europaparlamentsvalget er blevet vigtigere end nogensinde, siger den nationalistiske politiker, som indtrængende opfordrer vælgerne til "at stemme for fred" den 9. juni.

Siden Fico kom til magten i oktober sidste efterår har han sat spørgsmålstegn ved Ukraines suverænitet og advokeret for fredsforhandlinger med Rusland. Han har stoppet militær hjælp til Ukraine.

Orban har rost Slovakiet for at slå ind på "fredens vej" og har kaldt udviklingen i nabolandet for "en stor hjælp for Ungarn".

Orban er blevet stærkt kritiseret af andre EU-lande for at nægte at sende våben til Kyiv.

Sponsoreret indhold