Viggo Mortensen: Passer sin syge mor
Han skulle være i gang med et teaterstykke i Madrid, men lige nu bruger Viggo Mortensen al sin tid og energi hjemme i USA, hvor hans mor, Grace på 81 år, ligger alvorligt syg.
- Jeg rejste en del frem og tilbage sidste år, mens min mor var syg. Og lige nu ved jeg ikke, hvor længe jeg vil være her, fortæller Viggo Mortensen til B.T.
Oplevelsen i Spanien skulle ellers have været en kærkommen lejlighed for Viggo til at se mere til sin danske flamme Christina Rosenvinge, der er bosat i den spanske hovedstad, men nu bliver det i stedet mor Grace, der får skuespillerens fulde opmærksomhed.
Allerede som ung dreng mistede den dansk/amerikanske superstjerne sin far, som også hed Viggo. På torsdag har 51-årige Viggo Mortensens seneste film, "The Road", premiere i Danmark.