Nyheder10. august 2017

Video: Dronning Margrethe: Ingen kommentarer

Selv om hun netop har overværet en hyggelig koncert med prins Henrik ved sin side, så havde regenten absolut ikke lyst til at sætte ord på krisen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_00v7302.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Humøret så ellers ud til at være højt, da prins Henrik og Dronning Margrethe her til aften var til kirkekoncert i Frankrig.

Trods gemalens mange udtalelser de sidste dage, så havde dronning Margrethe dog ingen kommentarer.

- Deres majestæt, hvad siger de til prins Henriks udtalelser?, forsøgte SE og HØRs udsendte.

Dronningen valgte dog smilende at undlade at svare på spørgsmålet, da hun sammen med prinsen forlod kirken i den lille franske middelalderlandsby Saint-Vincent-Rive-d'Olt, der ligger små fem kilometer fra prinsens sommerhjem i Chateau de Cayx.

Der burde ellers nok være grobund for en replik til gemalen.

https://imgix.seoghoer.dk/_00v7304.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Foto: Dan Mariegaard

I weekenden mødte SE og HØR prins Henrik, hvor han meget tydeligt luftede sin utilfredshed.

Blandt andet sagde Henrik.

– Jeg synes, det er hende, der har svigtet mig lidt. Jeg synes, vi har det godt sammen, men enhver mand kan ikke acceptere, at han ikke er på lige fod med sin ægtefælle.

– Hvis min kone pludselig har lyst til at have mig ved siden af sig, skal hun gøre mig til kongegemal, sagde prins Henrik, som sprang bomben, da han meddelte, at han ikke vil begraves ved siden af sin frue gennem 50 år.

Aftenens koncert i kirken Eglice de Saint Vincent bød på både musical, fløjtespil. harmonika og sågar saxofon.

Og minsandten om ikke parret som et af de allersidste numre fik Jeppe Aakjærs ”Skuld gammel venskab rejn forgo”…

Efter koncerten kørte ægteparret direkte hjem til prinsens vinslot.

I videoen herunder kan du se dronning Margrethe og prins henrik forlade kirken.

Sponsoreret indhold