Nyheder2. januar 2009

Victoria: Første samboende dronning

Den svenske tronfølger bliver måske den første regent, der lever på polsk
Kronprinsesse Victoria behøver ikke gifte sig med sin kæreste Daniel Westling, selvom hun bliver Sveriges regent
Kronprinsesse Victoria behøver ikke gifte sig med sin kæreste Daniel Westling, selvom hun bliver Sveriges regent
 Foto: All Over


Kronprinsesse Victoria har ingen planer om at gifte sig med Daniel Westling i 2009, og mere end 60 % af brugerne på Expressen.se er overbevist om, at hun aldrig vil tage turen op af kirkegulvet.

Ifølge svensk lovgivning er der faktisk ikke noget til hinder for, at parret kan forblive ugift, selvom Victoria en dag bliver Sveriges dronning.

Hvis kronprinsessen beslutter sig for at bryde med den traditionelle opfattelse af kongehuset, er det ikke første gang det sker i Norden.

Den norske tronfølger, kronprins Haakon, giftede sig uventet med den enlige mor Mette-Marit, som vist også havde forbindelse til den kriminelle norske underverden.

Og vor egen prins Joachim er nu gift for anden gang og delefar til sine sønner.

Spændende, hvor lang tid der skal gå, før vi vil opleve en regent, der gifter sig med en af samme køn.

Sponsoreret indhold