Nyheder30. januar 2008

VICTORIA BECKHAM: SMIDER TØJET

Nøgne Posh poserer som Gud og plastikkirurgerne har skabt hende i en ny cancer-kampagne
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/vikposhnogen1-jpg.jpg

En nøgen Victoria Beckham på en Marc Jacobs-T-shirt skal være med til at huske amerikanerne på, at de skal beskytte deres hud.

I den gode sags tjeneste har Posh ladet kludene falde - selvfølgelig med de rigtig pikante steder dækket behørigt til.

T-shirten skal være med til at samle penge ind til den såkaldte NYU Skin Cancer Foundation.

- Siden vi er flyttet til Californien, er det gået op for mig, hvor vigtigt det er at beskytte mig selv og mine tre sønner imod solen.
- Hudkræft er et kæmpeproblem, og jeg vil meget gerne være med til at øge opmærksomheden på det ved at være en del af Marcs initiativ, udtaler den godgørende sangerinde.

T-shirten kommer til salg i amerikanske Marc Jacobs-butikker i denne uge. Prisen er 35 dollars, ca. 175 kroner.

Sponsoreret indhold