Nyheder1. juli 2020

Vickys kat vender hjem efter 12 års forsvinden

I adskillige år havde Vicky Swainson afskrevet idéen om at få sin elskede kat Gucci hjem igen, men så blev missen pludselig spottet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kat_10.jpg
 Foto: Facebook/ Vicky Swainson

Vicky fra Leeds var bare 19 år gammel, da den lille kære hankat Gucci forsvandt under en flytning.

Den i dag 31-årige bankassistent brugte månedsvis på at lede efter den sorte og hvide laban. Sammen med søsteren, 13-årige Tamsin, hang hun sedler op i lokalområdet, før de fortvivlede katteejere måtte give op.

Egentlig havde Vicky Swainson opgivet alt håb om at finde sin elskede Gucci igen.

Fredag den 19. juni i år skete miraklet så, katten blev spottet på Hardy Street i byen Morley, og Vicky Swainson blev genforenet med sin Gucci.

En kvinde fandt den omstrejfende kat, og tog den efterfølgende til dyrlægen, da hun synes, den så en smule tynd, pjusket og utilpas ud.

På klinikken kunne dyrlægen scanne kattens mikrochip og herefter fastlå, at det var Vickys kat, der var blevet fundet.

Opringningen fra dyreklinikken fik Vicky til at nive sig selv i armen.

- Det var så surrealistisk og skørt et opkald. Chancen er jo én ud af en million, siger hun til The Sun, og forsætter:

- Det var helt utroligt. Jeg er så rørt og taknemmelig over, at nogen tog ham med til dyrlægen.

Også katten virkede tilfreds over at være tilbage hos familien igen.

- Gucci var glad. Jeg løftede hende op og hun begyndte at spinde med det samme, lyder det fra lettede Vicky.

Den store lykkelige genforening kommer efter 12 år, hvor familien Swainson for længst havde opgivet alt håb om at finde lille Gucci igen. Alt sammen takket være mikrochippen i kattens øre.

- Vi vidste ikke, om der var nogen, der havde taget ham, eller om der var sket ham noget. Det var frygteligt, fortæller hun.

Nok er Gucci kommet hjem, men han kan fremover ikke bo sammen med familiens nye kat, Larry, og må derfor flytte til Vickys far i nabobyen Gildersome.

Sponsoreret indhold