Nyheder3. august 2011

Vicki Berlin var minutter fra at dø

Skuespilleren nåede på hospitalet i allersidste øjeblik
hvis Vicki Berlin ikke havde lyttet til lægen og sin søster var hun sandsynligvis død nu
hvis Vicki Berlin ikke havde lyttet til lægen og sin søster var hun sandsynligvis død nu
 Foto: All Over

En hveps havde nær gjort det af med skuespiller og satiriker Vicki Berlin. Hun er dødeligt allergisk overfor hvepse-stik, men det anede hun intet om, da hun for 2 år siden blev stukket. Et stik, som nær havde kostet hende livet.

Hvepsen stak hende mens hun prøvede at redde sin elskede hund Walter, som også var blevet overfaldet af de stikkende dyr.

- Jeg kan mærke, at det gør ondt i låret, men er så fokuseret på Walter, at jeg kun tænker på at få ham til dyrlægen, fortæller Vicki Berlin til SØNDAG.

Læs også: Vicki Berlin: Kæresten skred nytårsaften

Mens den 33-årige skuespiller iler af sted for at redde sit kæledyr får hun det værre og værre. Hendes hoved hæver op, og øjne og ører lukker til.

Efter dyrlæge besøget beslutter Vicki Berlin at ringe til en læge. Hun bliver anbefalet at tage på skadestuen. Heldigvis lyttede skuespilleren til rådet og fik ved hjælp af sin søster fat på en taxa.

- Jeg når bare lige ind på skadestuen og får rakt mit sygesikringsbevis frem og kan dårligt nok trække vejret, så kan jeg nærmest ikke huske mere. Ikke andet end at de stikker en masse nåle i mig og giver mig en iltmaske på, fortæller Vicki Berlin og fortsætter:

- Det var i sidste sekund. Hvis jeg ikke havde ringet til min søster, var jeg død oppe i min lejlighed. Det er en meget, meget mærkelig tanke.

Læs også: Vicki Berlin: Modbydelige mails

Skuespilleren er nu i gang med i en immunterapi-behandling, der skal sikre, at hun ikke reagere så voldsomt, hvis hun igen skulle blive stukket af en hveps.

Sponsoreret indhold