Nyheder12. august 2009

Vicki Berlin: Min hund blev bidt i hovedet

Komikeren lufter sin klare holdning i muskelhundedebatten
Vicki har ikke børn endnu, men hun er fuld af moderlig omsorg for de små firbenede
Vicki har ikke børn endnu, men hun er fuld af moderlig omsorg for de små firbenede
 Foto: All Over

Det er ikke længe siden, dansedarlingen Vicki Berlin blev "mor" til en fin, lille bassethundehvalp. Siden da har hun helt naturligt været meget optaget af de firbenedes ve og vel, og nu blander hun sig således også i den verserende debat om et eventuelt forbud imod de såkaldte muskelhunde.

Kort fortalt mener Vicki, at det er umuligt med et forbud imod en bestemt race, og at man hellere skal kigge på hundeejerne og lære dem at opdrage deres kræ ordentligt i stedet for at lade stå til.

- Min bassethund Walter er blevet bidt i hovedet af sådan en forsømt stakkel - og det var en golden retriever: altså ikke en af de udskældte muskelhunde, men derimod en af de mest solgte familiehunde, fortæller hun i Ekstra Bladet.


- Jeg er ikke selv bange for hunde, men frygter konstant, at der sker noget med Walter. For han kan højst skade en natsværmer og savle dit bukseben til - I Søndermarken er han en omvandrende flæskesteg og nok det nemmeste offer for en aggressiv hund, fortsætter hun og håber inderligt, at hundeejerne snart vil forstå, at de har et stort ansvar.

Sponsoreret indhold