Nyheder12. maj 2018

Rasmussens recept: Vi krammer den hjem

Danmark har tricket klar inden Eurovision-finalebraget i aften i Portugal
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eurovisionras1.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Omkring klokken 22 dansk tid i aften, kan Danmark puste ud.

Rasmussen er på som nummer 15 i aftenenes Eurovision-finale i Lissabon, og når "Higher Ground" er fuldført, er der ikke mere at gøre - andet end at håbe, Europa også bliver løftet til højere stadier.

Og Rasmussen har recepten klar.

- Vi laver en krammer lige inden. En stor fælleskrammer allesammen backstage, siger Rasmussen og smiler på kajen foran Altice Arena i Lissabon.

Efter snakken med fans og presse står den ellers på afslapning og lidt kærlighed fra familien.

- VI skal slappe af og så skal jeg se min familie - og så er vi ellers klar, lyder det fra den varme viking, som er far til to.

Hustruen Mia er således også i den portugisiske hovedstad for at støtte sin rød-hvide mand.

- Vi bor på hotelværelse sammen, men det er ikke ret meget, vi har set til hinanden, fortæller Rasmussen.

Vi håber dog, at hr. og fru Viking har set så meget til hinanden, at Rasmussen og drengene styrer rigeligt med douze points (12 point, red.) hjem til Danmark i årets euforiske Europa-fest.

Det er klokken 21 på DR1 - vi krydser og krammer i dansk vinkingeblod.

Sponsoreret indhold