Nyheder9. september 2022

Vi knalder som kaniner: Aldrig født SÅ mange børn

63.710 nyfødte kom til verden i 2021. Der er ikke født flere siden 2010, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen
Der kommer flere liv til verden i Danmark. Det er der også brug for, hvis befolkingen ikke skal skrumpe yderligere.
Der kommer flere liv til verden i Danmark. Det er der også brug for, hvis befolkingen ikke skal skrumpe yderligere.
 Foto: Colourbox

I 2021 kom der flere nyfødte til verden, end der har gjort i over 10 år.

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som den har offentliggjort i en pressemeddelelse.

63.710 nyfødte kom til verden i 2010. Det er det højeste antal siden 2010.

Udviklingen sker efter en periode fra 2016 til 2020, hvor antallet har været kontinuerligt faldende.

- Vi kan ikke ud fra tallene sige, hvorfor fødselstallet er steget, men det sker, efter at fødselstallet set over en lang årrække ellers har været faldende.

- Så det bliver spændende at se, om tendensen fortsætter, eller det var et engangsresultat i forbindelse med covid-pandemien, siger afdelingschef Mette Keis Jepsen i pressemeddelelsen.

I 2020 lå antallet af nyfødte på 61.450. Dermed er der født 2260 flere babyer i 2021 end året før.

Tallene viser også, at der fra 2019-2020 er født flere større børn. Samtidig er der dog også et fald i andelen af børn, der er undervægtige, når de bliver født.

Det betyder, at antallet af børn, som er normalvægtige ved fødsel er uændret fra 2020.

Hvad angår børnedødeligheden, så er den svagt faldende. Det skyldes blandt andet et fortsat fald i dødeligheden blandt for tidligt fødte børn.

Sponsoreret indhold