Nyheder5. juli 2016

Æv! Vi får årets VÆRSTE sommerdag - så trist bliver det

I dag står vi op til årets formentlig VÆRSTE sommerdag. Temperaturerne vil ikke nå meget over 13 grader, og så kan vi se frem til meget store mængder regn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vejr.jpg
 (Foto: All Over)

Det har halvdryppet det sidste stykke tid, og bikini og badebukser har vi bestemt ikke haft brug for. Men der er faktisk endnu dårligere vejr på vej – og i dag står vi desværre op til årets formentlig værste sommerdag til dato.

ÆV!

For ikke nok med at temperaturerne nærmer sig efterårsagtige tilstande, ja… så vil der også falde ekstremt store mængder regn i stort set hele landet.

Vi kan se frem til en "sommerdag" med temperaturer, der nogle steder ikke når meget højere end 13 grader. Og så altså en stor portion regn.

- Samlet set ventes op omkring 30 mm regn frem til midnat natten til onsdag dér, hvor der kommer mest. Stedvis kan regnen blive 'kraftig' - det kaldes 'kraftig regn', når der falder mere end 24 mm regn på seks timer, skriver TV 2 Vejret.

Det dårlige vejr rammer først Jylland, og meteorologerne mener da også, at det bliver nordvestjyderne, der får det allerværste sommervejr.

På Øerne tyder det meste på, at regnen først når frem om eftermiddagen, og dermed kan man få et 'varmt pust' fra sydvest, der inden regnvejret ganske kortvarigt kan sende temperaturen op på ca. 21 grader i lidt diset solskinsvejr.

Der er nok mange Coldplay-fans, der er en smule ærgerlige over, at vejret ikke har tænkt sig at arte sig i dag. For senere i aften giver det verdenskendte band nemlig en udsolgt koncert i Parken – og det bliver altså en både våd og kold affære. Bandet giver også koncert i morgen aften.

Sponsoreret indhold