Verdens rigeste skal betale mere

Verdens rige lande skal blive enige om at give endnu flere penge end hidtil til ulande, der rammes hårdt af klimaforandringerne.

Det er agendaen på klimamødet Copenhagen Climate Ministerial, der afholdes torsdag og fredag på Marienlyst Strandhotel.

- Vi ved endnu ikke, hvad landene vil smide på bordet. Men det er en fælles forståelse blandt mange parter, at vi skal mobilisere meget mere finansiering end hidtil, siger Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Omkring 40 landes klimaministre- og repræsentanter er samlet for at begynde de indledende drøftelser og finde en forhandlingsramme frem mod klimatopmødet COP29, der foregår i Aserbajdsjan.

Det nuværende mål om 100 milliarder dollar fra rige til fattigere lande i klimafinansiering udløber i 2025.

Derfor bliver det helt store tema på klimatopmødet, hvordan det næste finansieringsmål skal se ud.

Dan Jørgensen understreger, at det skal være endnu større end hidtil.

- Indtil nu har vi talt om milliarder, men det, vi har brug for, er billioner.

Her ventes særligt USA at blive en svær forhandlingspartner. Amerikanerne er historisk set tilbageholdende over for krav om at øge klimafinansiering.

Det viste sig også i landets indledende kommentarer til Copenhagen Climate Ministerial, der blotlagde det kommende klimaslagsmål.

På mødet blev en ny alliance mellem det forhenværende formandskab fra Emiraterne, dette års fra Aserbajdsjan og næste års fra Brasilien præsenteret som en såkaldt trojka.

Deres nye forhandlingsoplæg kæder ambitiøse klimamål sammen med, om et udviklet land bidrager med finansiering til udviklingslande.

Det vakte kritik fra USA's repræsentant, Sue Biniaz.

- Vi finder, at det er inkonsistent med ikke kun Paris-aftalen og de ekstremt kontroversielle forhandlinger, der fandt sted i 2015, men også meget fordomsfuldt i forhold til de forhandlinger, der finder sted i år.

Direkte adspurgt om USA bliver en udfordring for det nye mål for klimafinansiering svarer FN's klimachef, at alle lande skal bidrage.

- Det er vigtigt, at alle lande træder frem. Alle har en rolle at spille i år, siger han.

Der er en erkendelse af, at det kan blive svært at vedtage et endnu højere finansieringsmål, hvis det skal ske med offentlige midler fra landenes statskasser.

Derfor er det nye motto i internationale klimaforhandlinger, at der skal rejses en masse privat kapital - og at det kan ske ved at stille offentlige penge som sikkerhed.

- Udfordringen er, hvordan man mobiliserer og maksimerer offentlige penge. Og hvordan det kan blive en katalysator for at løfte andre kilder til finansiering, siger FN's klimachef, Simon Stiell.

På sidste års klimatopmøde i Dubai præsenterede Danmark en ny finansieringsmodel- og aftale med USA.

Teknikken går under betegnelsen "blended finance" - blandet finansiering.

Her stiller Danmark og USA et mindre beløb i sikkerhed for, at private investorer tør rejse penge og investere i grønne projekter i risikable økonomier hos udviklingslande.

Den teknik skal bredes ud for at nå et højere finansieringsmål.

- Så vi kan mobilisere meget mere, end vi har været i stand til som individuelle lande, siger Dan Jørgensen.

For hvis der vitterligt skal rejses billioner i stedet for milliarder, er der brug for flere kilder end de statslige, påpeger han.