VERDENS LYKKELIGSTE?

En undersøgelse har vist, at danskerne er verdens lykkeligste folk. Det er jo godt at vide, selv om det ærlig talt forekommer mig lidt mærkeligt det der med at måle lykke. For hvordan gør man egentlig det?

Under alle omstændigheder er sådan en undersøgelse jo udtryk for et gennemsnit; nogle er meget lykkelige - andre er det ikke.

Til sidste kategori hører de danskere, der på egen krop oplever, at det danske velfærdssamfund ikke altid lever op til navnet.

Tag nu kræftpatienterne, der ikke kan blive behandlet i tide. Det er tvivlsomt, om de føler sig dækket ind af lykke-undersøgelsen. Deres
pårørende gør det næppe heller.

De må nøjes med at læse om de lykkelige danskere - der så altså formodes at være dem, der ikke har været i berøring med et sundhedsvæsen, hvis behandling af nogle former for kræft er på niveau med Etiopiens.

Og det er jo mildest talt ikke så lykkeligt. Og i al fald harmonerer det ikke med snakken om et velfærdssamfund.
Nok er vi rige - og nogle af os tilmed lykkelige. Men meget halter.

Tænkte på det, da min etårige datter forrige søndag fik symptomer, der mindede om en lungebetændelse.

Af sted til lægevagten, hvor ventetiden var oppe på fire timer. Løsningen var at gå igen og derefter ringe til den Private Lægevagt, der så stod der efter bare ti minutter.

Det kostede 1200 kroner. Jeg er så heldig, at det for mig ikke er et problem, men det er det altså for mange.

Og de må blive siddende i timevis og vente under lægevagtens neonbelysning. Ventetiden kan de så måske fordrive med at fundere over, hvad lykke er. Og måske også overveje, at vi i Danmark betaler verdens højeste skat.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close