Nyheder29. november 2024

Venter på det vigtigste: Over 850 personer vil måle sne

Der er stor interesse for at blive sneobservatør - også selvom man for tiden kan gætte sig til resultatet: ingen sne

Over 850 personer har meldt sig, siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) torsdag i sidste uge søgte snemålere.

Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen blev interessen så stor, at DMI måtte lukke for ansøgninger efter få timer.

- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade.

- Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, siger klimatolog Mikael Scharling i pressemeddelelsen.

DMI valgte at lave et jobopslag, fordi instituttet manglede snemålere rundtomkring i landet.

Sponsoreret indhold