Nyheder14. juli 2016

Vejrværten: Tror på solen

Regn, blæst, sol og strandvejr. Den danske sommer er uforudsigelig, men tør DR-vejrets Christian Cherry egentlig satse på den danske sommer?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_cheery_foto_dan.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Tør DR-vejrets Christian Cherry selv stole på den danske sommer, eller stikker han af mod sydens sikre sol?

Hvordan spår du, at sommervejret bliver i år?

– Jeg tror, det bliver en typisk dansk sommer med regn og sol, men som det ser ud nu, tror jeg ikke, vi får nogen hedebølge. Men det er svært at sige, for der kan jo ske meget, på de tre måneder sommeren varer.

Hvordan skal du bruge din sommer?

– Jeg elsker den danske sommer, selv når der ikke er godt vejr. Så jeg synes, det er dejligst at være i Danmark om sommeren med de lyse aftenener og lange nætter. Og jeg kan ikke lide, når der bliver alt for varmt, og jeg elsker en gang sommerregn.

Stikker du af til sydens sol, eller tør du satse på sol i Danmark?

– Vi bliver her og skal besøge nogle venner og være i vores eget sommerhus i Rørvig. Og så har jeg også et hus med mine søskende i Sydsverige, som jeg skal besøge sammen med min kone og vores tre børn, en pige på 19 år, en dreng på 11 og en dreng på ti måneder.
Så hvis vi skal tænke på den yngste, gør det heller ikke noget, hvis der ikke bliver hedebølge denne sommer.

Sponsoreret indhold