Nyheder14. juni 2016

Vejret: Pas på, smøgerne ikke bliver våde, Margrethe

Regn og stedvise byger kommer til at præge tirsdagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning-margrethe.jpg
 Foto:All Over Press)
Det ustadige, grå vejr fra mandag fortsætter desværre tirsdag, og det kan synes som om, sommeren er sat lidt på pause. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er slet ikke optimistisk i forhold til solen, og man bør snarere - ligesom dronning Margrethe på billedet - bevæbne sig med en paraply eller en regnjakke, når man skal uden for døren tirsdag. Dagen begynder ifølge DMI med skyet, men tørt vejr. Men op af dagen kommer der både byger og stedvis regn, og det gælder hele landet. Temperaturen kommer op mellem 15 og 20 grader. I aften og natten til onsdag fortsætter det skyede vejr, og også her kan vi vente stedvis regn eller byger. Alt i alt en - med sommerøjne - grå, trist og stedvis fugtig tirsdag.

Sponsoreret indhold