Nyheder9. januar 2003

VARME VINTER-TANKER

Med et er skøjter ikke bare længere en julegave, der ligger og ruster. Kælken skal igen findes frem fra lofter, kældre og udhuse. Vinterdæk og snekæder er remedier, der pludselig giver mening. Kort sagt: Den danske vinter har effektivt fået gjort op med sit ry som en grå og kedelig affære. For det er sørme gået hen og blevet koldt. Sådan koldt på den måde, vi ellers var kommet til at tro alene hørte den romantiserede forestilling om barndommens rigtige vintre til. Nu viser det sig, at det kan sandelig stadig blive vinter på den ægte måde, hvor det at have vagten på en isbryder er ensbetydende med, at man skal ud og arbejde for føden. Nu må jeg i øvrigt hellere komme med en tilståelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/c6baef3dc80f4246821fbfa689375797.jpg

Disse vinter-inspirerede linjer skriver jeg iført badebukser, mens temperaturen netop har rundet de 35 grader i skyggen - rundt regnet 45 grader mere end i det frost- tyngede Danmark. Det er unægteligt en halvspøjs fornemmelse at sidde ude i Østen og filosofere over bidende, dansk vinterkulde. Men nok også meget sundt i virkeligheden. For vel er der vidunderligt herude. Skønt er det at kunne begrave tæerne i sand - og ikke at skulle gøre sig betragtninger om overtøjets beskaffenhed. Men til syvende og sidst er det vel charmen ved Danmark, at vi aldrig helt ved, hvad vi har med at gøre. Om det bliver en grå og våd vinter - eller én, hvor kong Frost viser sit sande jeg. Jeg håber, at alle SE og HØRs læsere kan holde varmen. Vi snakkes ved om en uges tid. Da har jeg parkeret badetøflerne

Sponsoreret indhold