Nyheder13. august 2021

Vanvittig video: Mand åbner øl i gabet på en levende haj

En video af tre øldrikkende friluftsfyre vækker opsigt - og forargelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/haj-oel.jpg
 Foto: TikTok / @outdoorchaos

Når øltørsten melder sig, er det rigtig træls at stå uden en øloplukker.

Disse tre amerikanske gutter blev dog noget kreative, da de skulle åbne en øl - også selvom de drak dåseøl og altså bare kunne "knappe dem op".

For i en video, som er delt på TikTok-profilen @outdoorchaos, viser tre amerikanske mænd, hvordan de bruger en hjælpeløs haj til at åbne en dåseøl med.

Ifølge New York Post er der tale om tre fiskere, som altså bruger den sprællevende hajs tænder som øloplukker.

Videoen har vakt harme på de sociale medier, fordi det stakkels dyr fastholdes og mishandles.

- Jeg elsker at fiske, men dette er ikke at have respekt for fisken, lyder det fra én.

- At smadre dens tænder med en dåse? Bare fang den, tag billeder, slip den fri, enkelt, skriver en anden.

Du kan se videoen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold