Nyheder28. juli 2021

Van(d)vittigt sommervejr: 35 skybrud siden søndag

Syv af dem var dobbeltskybrud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210727-173902-6_79mb.jpg
 Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Mere end 15 millimeter regn på blot 30 minutter.

Det er forudsætningen for, at et regnvejr kan blive til et skybrud. Og dem har der ifølge en opgørelse, som DMI netop har lavet, været 35 af siden i søndags.

Artiklen fortsætter under grafikken...

https://imgix.seoghoer.dk/dmi_data.jpg

Regnen har været ujævnt fordelt. Grafik: DMI

Kalundborg druknede

Og det er ekstremt mange skybrud på så kort tid, vurderer meteorologerne.

Syv af de 35 uvejr har nemlig også været såkaldte dobbeltskybrud. Altså mere end 30 millimeter regn i løbet af en halv time.

Det kraftigste blev mandag registreret i Kalundborg. Her målte man 42 millimeter regn på blot 30 minutter ved byens Centralrenseanlæg.

Det er ifølge DMI årets hidtil kraftigste skybrud. Og det 5. kraftigste målt i Danmark de seneste 10 år.

Artiklen fortsætter under artiklen...

https://imgix.seoghoer.dk/20210726-170747-6_34mb.jpg
 Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix

Der blev ikke sparet på vandet i Kalundborg i mandags. Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix

VILD MANDAG

Mandag var også den mest skybruds-aktive dag med hele 18 skybrud.

Det er dog intet, når man sammenligner med 30. juli 2017. Den dag faldt der hele 33 skybrud over landet.

Du kan læse hele skybrudsanalysen fra DMI her.

Sponsoreret indhold