
Van(d)vittigt: Her laver de manicure med levende fisk

Kreativiteten har ingen ende, når det kommer til at finde på neglelakdesigns.
Normalt skorter det hverken på farver eller pynt, når det kommer til at vise de mest kunstfærdige manicurer frem, men den russiske neglesalonkæde Nail Sunny tager alligevel prisen, når det kommer til neglekunst.
På sin Instagram-side viser neglesalonen et ganske sprællevende eksempel på, hvor opfindsomme de er med negledesigns.
I en Instagram-video viser neglesalonen, hvordan de kreerer et lille akvarie af neglelak, som sættes på en fingerspids. Herefter hældes der en lille, levende fisk ned i negle-akvariet.
- Ingen fisk kom til skade, hævdes det i den tilhørende tekst til videoen, ligesom det i kommentarfeltet uddybes, at fiskene blev returneret i god behold til dyrehandlen.
Til trods for disclaimeren raser følgerne i kommentarfeltet:
- Jeg nyder virkelig at se disse videoer, men helt ærligt, så er dette bare for meget, skriver en følger.
- Det er synd for fiske, stemmer en anden i.
- Hvad mener I med, den ikke kom til skade? Den skal kunne svømme for at kunne trække vejret, raser en tredje.
Du kan se videoen af "akvarie-manicuren" herunder:

