Læs også
Nyheder1. november 2022 (opd. 1. november 2022)
Valgets sidste måling: INGEN kan klare sig uden Lars Løkke
I sidste Voxmeter-måling før folketingsvalget står Moderaterne og Lars Løkke til at få de afgørende mandater - men forskellen er meget lille, så alt kan fortsat ske
Af Ritzau
Den er hjemme! I hvert fald for Lars Løkke Rasmussen, mens manden til venstre - Jacob Ellemann-Jensen - godt ved, at den slags spøger man ikke med.
Foto: Frank Cilius/Ritzau ScanpixLÆS OGSÅ: Bookmakerne har talt - her er valgets vinder
Lars Løkke Rasmussen står til at få de afgørende mandater. Men kun ét mandat skal flytte sig, før rollen som kongemager forsvinder. Men hverken rød eller blå blok kan lige nu tælle til 90 mandater uden Moderaterne.
Det viser den sidste måling før folketingsvalget foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.
Voxmeters måling er baseret på telefoninterview med 4577 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Normalt spørger man kun omkring 1000 personer i den slags målinger. Derfor er usikkerheden ved den nyeste måling mindre end normalt.
Lars Løkkes parti får i den mere præcise måling 8,5 procent af stemmerne og 15 mandater.
Rød blok står til 86 mandater, og med tre forventede røde nordatlantiske mandater mangler blokken blot ét mandat for flertal. Blå blok står til 74 mandater.
Sådan ser tallene ud
Se, hvordan partierne står i den seneste meningsmåling. Den er lavet fra den 31. oktober med svar fra 4577 repræsentativt udvalgte personer over 18 år:
Rød blok - 86 mandater (49,1 procent):
* Socialdemokratiet - 43 mandater (24,2 procent).
* De Radikale - 8 mandater (4,4).
* SF - 17 mandater (9,7).
* Enhedslisten - 12 mandater (6,5).
* Alternativet - 6 mandater (3,6).
* Frie Grønne - 0 mandater (0,7).
Blå blok - 74 mandater (42,4 procent):
* Venstre - 25 mandater (14,0 procent).
* De Konservative - 11 mandater (6,1).
* Danmarksdemokraterne - 12 mandater (6,9).
* Liberal Alliance - 14 mandater (7,7).
* Nye Borgerlige - 7 mandater (4,1).
* Dansk Folkeparti - 5 mandater (2,9).
* Kristendemokraterne - 0 mandater (0,7).
Andre:
* Moderaterne - 15 mandater (8,5).
Moderaterne, der har Lars Løkke Rasmussen som politisk leder, har afvist at pege på en statsministerkandidat eller tilslutte sig en blok inden valget.
Der er en statistisk usikkerhed på 1,3 procentpoint for rød blok og 1,3 procentpoint for blå blok. Usikkerheden for de enkelte partier varierer, men er i ingen tilfælde over 1,1 procentpoint.
Kilder: Voxmeter.
De to blokke kan dog allerede vide sig sikre på ét mandat hver. Valget på Færøerne, der foregik mandag, gav nemlig et mandat til hver blok.
Voxmeter-målingen baserer sig på telefoninterview foretaget 31. oktober med 4577 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.
For begge de to blokke er der en statistisk usikkerhed på 1,3 procentpoint.
Løkke og Moderaternes 8,5 procent er dog en tilbagegang i forhold til de seneste to Voxmeter-målinger. For en uge siden toppede Moderaterne med 11,5 procent, mens en måling torsdag gav partiet 10 procent af stemmerne.
Socialdemokratiet ser fortsat ud til at blive Folketingets største parti.
I målingen står statsminister Mette Frederiksens parti til 24,2 procent af stemmerne. Det vil være en tilbagegang på 1,7 procentpoint i forhold til valget i 2019.
Godt nyt for DF
Både Dansk Folkeparti og Alternativet har under valgkampen leget med spærregrænsen på to procent, men i tirsdagens måling lægger begge partier luft til den magiske grænse.
DF står til 2,9 procent, mens Alternativet får bedste Voxmeter-måling i over tre år med 3,6 procent.
Også blå bloks største parti, Venstre, står til at gå tilbage i forhold til seneste valg. I målingen tirsdag står Jakob Ellemann-Jensens parti til 14,0 procent mod valgresultat i 2019 på 23,4 procent.
De Konservative ser fortsat ud til at ende under 2019-resultatet.
I målingen tirsdag står partiet til 6,1 procent af stemmerne.
Både Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne ser ud til at blive større end Søren Pape Poulsens parti.
Stemmeurnerne landet over åbner tirsdag klokken 8.
Rekordmange har allerede stemt
Interessen for at brevstemme har været høj forud for tirsdagens folketingsvalg.
I flere af de større byer ligger antallet af brevstemmer op mod 25 procent højere, end det gjorde ved folketingsvalget i 2019.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at den endelige stemmeprocent også bliver højere end for tre år siden, hvor valgdeltagelsen endte på 84,6 procent.
Det siger valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet.
Han baserer det på erfaringerne fra de seneste valg herhjemme - særligt kommunalvalget i 2021 og folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i juni. Her blev de mange brevstemmer ikke vekslet til høj valgdeltagelse.
- Når vi ser de første tal for valgdeltagelsen tirsdag formiddag, hvor brevstemmerne er talt med, vil de formentlig ligge højt.
- Men nøjagtigt som ved kommunalvalget sidste år vil vi formentlig se, hvordan valgdeltagelsen taber pusten hen over dagen. Og så ender vi nok et sted omkring de 83 procent, vurderer han.