Valentin for singler

Hvis du er single og sidder og venter på at kærligheden skal banke på din dør, så kan det være, at du ikke ligefrem jubler ved tanken om en bytur med udsigt til tonsvis af fingerflettende kærestepar, der er ude for at fejre deres kærlighed.
Men alligevel kunne det være, at du skulle drukne kærestesorgerne og overveje at drikke dig i hegnet den 14. februar.
Ifølge en finsk tradition kan singlepiger nemlig se et spejlbillede af deres kommende ægtemand i en drink ved midnatstid. Så hvad er mere oplagt end at tage en bytur med veninderne og kigge dybt i en lækker cocktail, når klokken slår 12.
Hvis du er elskovshungrende og ikke kan vente på prinsen på den hvide hest finder dig, så er her et par ældgamle tips til, hvordan man kan fyre op under de varme følelser hos det modsatte køn.
"Hvis en Karl kommer en Draabe af sin Sæd i en kop Kaffe,
og giver en Kvinde, frembringer det en heftig Attraa."
"Lægger en Pige i al hemmelighed en Snogebraad i Karlens Halstørklæde, kan han ikke svige hende".
"Vil en pige vinde en karl, tager hun et Æble, hvori hun skærer et kors og lægger det i sin venstre Armhule, saa der trænger sved ind i Æblet. Spiser han det, vil han løbe efter hende".
Kilde: detskernu.dk