Nyheder4. februar 2023

USA har skudt kinesisk luftballon ned

Efter at have fløjet ind over amerikansk luftrum, er en omdiskuteret kinesisk luftballon blevet skudt ned. Det bekræfter det amerikanske militær
Efter at have lukket for flytrafikken, skød amerikansk militær lørdag aften dansk tid den kinesiske luftballon ned
Efter at have lukket for flytrafikken, skød amerikansk militær lørdag aften dansk tid den kinesiske luftballon ned
 Foto: Ritzau Scanpix

USA har skudt en kinesisk luftballon ned, som har fløjet over USA.

En fotograf fra nyhedsbureauet Reuters siger, at han så den formodede spionballon begynde at falde i det sydøstlige USA.

Det amerikanske militær bekræfter, at luftballonen er skudt ned.

Militæret skal efter nedskydningen prøve at bjærge det tekniske udstyr, der var om bord. Det kan dokumentere, hvad den blev anvendt til.

Iskold luft

Den kinesiske luftballonen, som svævede i 18 kilometers højde over USA, blev omtalt i amerikanske medier som "spionballonen". Den havde overfløjet militært sensitive områder.

Og nu er den for alvorlig blevet et symbol på den iskolde luft, der er mellem de top stormagter. Den kinesiske regering anklager USA for at drive smædekampagne, mens USA anklager Kina for spionage.

Godt en time før nedskydningen var flytrafikken blevet stoppet i dele af delstaterne North Carolina og South Carolina af hensyn til et "nationalt sikkerhedsinitiativ".

Det var de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, som gav ordre til nedlukning af tre lufthavne.

Først var det frem til klokken 14.45 lokal tid, hvilket er klokken 20.45 dansk tid. Men nedlukningen er senere forlænget med med flere timer.

Jagt efter stumperne

Ifølge Jesper Steinmetz, der er TV 2's korrespondent i USA, så vil der nu start en intenst jagt på de vragrester, som ballonen efter nedskydningen efterlader.

- Amerikanerne ønsker naturligvis at få fingre i så meget af de kinesiske udstyr, der var installeret på ballonen som muligt. Amerikanerne har forlængst fastslået, at ballonen har efterretnings- og overvågningsudstyr, der intet har med indsamling af vejr og meteorologi at gøre – sådan som kineserne fortsat påstår, fortæller han.

CNN rapporterer, at hjemmesider, som følger flytrafikken, viste, at en del militærfly var på vingerne i det pågældende område ved den amerikanske østkyst.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, skulle fredag aften have rejst til Kina for at afholde et møde med sin kinesiske modpart, Qin Gang, men nu er mødet dog blevet udskudt på ubestemt tid.
USA's udenrigsminister, Antony Blinken, skulle fredag aften have rejst til Kina for at afholde et møde med sin kinesiske modpart, Qin Gang, men nu er mødet dog blevet udskudt på ubestemt tid.
 Foto: Ritzau Scanpix

Et af den amerikanske kystvagts C-130 Hercules-fly var i området, og det samme gælder to KC-135R tankfly. CNN skriver, at jagerfly i området ikke kan ses på hjemmesiderne. Men tankflyenes tilstedeværelse kan være et tegn på, at jagerfly er i området.

Eksperter og analytikere på blandt andet CNN og ABC News har fremsat mange spekulationer og formodninger om ballonen, som ifølge amerikanerne kan styres af Kina.

Kina hævder derimod, at det var en civil vejrballon, som er blæst ud af kurs.

Amerikanerne havde i flere døgn overvejet at skyde luftballonen ned, rapporterer flere tv-stationer.

Sponsoreret indhold