UNGDOMSHUSET

Nej, det irriterende er, at ordet i den grad bliver skamredet og betragtes som en løsning på snart sagt alt. Politisk korrekte står på nakken af hinanden for at opfordre til denne evindelige dialog. Også når der ikke er det mindste at tale om.Vi oplevede det under Muhamed-sagen tidligere på året, hvor dialog-mantraet selvfølgelig også lød - selv om denne samtale i givet fald skulle foregå med religiøse ekstremister, der helt tydeligt ikke gider respektere danskernes værdier, og som tilmed truede med død og ødelæggelse på grund af nogle harmløse tegninger. Disse charmerende typer skulle vi så gå i "dialog med". Vel vil vi da ej!Og nu tager vi så dialog-turen igen. Denne gang i forbindelse med sagen om Ungdomshuset på Nørrebro, som et forkælet sammenrend af unge bøller har besat i arrogant overbevisning om, at de og deres behov er det mest interessante i denne verden.Godt nok er der lige nogle andre, der ejer huset. Men en småborgerlig detalje som den private ejendomsret kan bøllerne og deres heppekor af diverse rockmusikere og sværmeriske flippere selvsagt overhovedet ikke tage sig af.Dertil er der så bare at sige, at så må de have det ind med skeer. Hør her, venner: MAN KAN IKKE BARE TAGE ET HUS, SOM NOGLE ANDRE EJER. DET ER EN SPILLEREGEL I ET CIVILISERET SAMFUND! Så er den ikke længere, og der er sådan set ikke nogen grund til at føre "dialog" om det. Og da slet ikke, når dialogen fra de unges side består af vold, chikane og hærværk.Men beskæmmende nok ser planen ud til at lykkes for de unge. Politiet tør ikke smide dem på gaden. Med andre ord: Volden og balladen betaler sig faktisk.Det er en skandale. Og det gider jeg ikke engang gå i dialog om. Det er en skandale.