Nyheder 11. oktober 2021

Ung kvinde ramt af trailer i frygtelig ulykke

En yngre kvinde er mandag blevet ramt af en personbils trailer i Sønderborg og er blevet fløjet til hospital
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En 22-årig kvinde er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en venstresvingsulykke i Sønderborg, hvor hun er blevet ramt af en personbils trailer.

Kvinden er blevet fløjet til Odense Universitetshospital med helikopter i kritisk tilstand. Hendes pårørende er underrettet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 08.24 mandag.

Der har været en bilinspektør tilkaldt for at vurdere ulykkesstedet, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Nikolaj Hølmkjær.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Kvinden og chaufføren af bilen har været modkørende. Kvinden har cyklet på cykelstien, da bilisten med trailer har foretaget et venstresving.

Bilisten har ikke overholdt sin vigepligt, siger Nikolaj Hølmkjær.

Vagtchefen kan ikke oplyse yderligere om chaufføren af bilen.

 

Sponsoreret indhold