Nyheder14 timer siden

Ung kvinde i kritisk tilstand efter påkørsel

En person blev anholdt efter en bilulykke i Aarhus lørdag eftermiddag. Vedkommende er blevet løsladt igen. En cyklist er i kritisk tilstand
En ung kvindelig cyklist er blevet ramt af en bil.
En ung kvindelig cyklist er blevet ramt af en bil.
 Arkivdfoto: Ritzau Scanpix

En yngre kvinde blev lørdag eftermiddag påkørt på Vejlby Ringvej ved et kryds nær Veri Centret. Hun er i stabil, men kritisk tilstand.

Det oplyser Michael Hermann, som er vagtchef hos Østjyllands Politi.

- En bil har ramt en cyklist, siger han til TV2 Østjylland.

Bilisten blev anholdt, men er lørdag aften blevet løsladt.

- Vi mistænker ikke spirituskørsel, lyder det fra vagtchefen. Han tilføjer, at bilisten kan forvente at blive sigtet i sagen.

Anmeldelsen indløb klokken 16.58. De pårørende er underrettet.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at klarlægge omstændighederne ved ulykken.

- Bilinspektøren skal foretage undersøgelser på gerningsstedet for blandt andet at finde frem til hastigheden, forklarer Michael Hermann.

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/cyklist-pakort-pa-ringvejen-bd202

Sponsoreret indhold