Nyheder8. april 2023

Undersøgelse viser: Her bor Danmarks dårligste bilister

Det er en bestemt landsdel, der for andet år i træk kan kalde sig selv for Danmarks værste, når de sætter sig bag et rat
Nu står det klart, hvem der er Danmarks dårligste bilister. nbsp;
Nu står det klart, hvem der er Danmarks dårligste bilister.
 Foto: Scanpix

Det er ikke særlig fedt at få at vide, man kører dårligt. Og forestil dig så, hvis man er den dårligste i hele Danmark.

Nu kan en ny undersøgelse fra Samlino nemlig slå fast, hvem det i virkeligheden er, der er de dårligste bilister i landet. Det har de fundet ud af ved at undersøge, hvor mange bilskader pr. kørt tur.

Og noget kunne tyde på, at flere nordjyder har trukket deres kørekort i en automat. For andet år i træk er de nemlig de dårligste bilister.

Det skriver Finans.

Faktisk er de nordjyske chauffører så meget dårligere, at der sker hele 39 procent flere skader end på Bornholm, som kan kalde sig mestrene med færrest skader.

Sådan kører danskerne

Nordjylland: Indeks 139

Resten af Sjælland, Lolland-Falster og Møn: Indeks 133

Resten af Østjylland: Indeks 128

Nordsjælland: Indeks 127

Sønderjylland samt dele af Sydjylland og Vestjylland: Indeks 126

Nordvestjylland, dele af Midtjylland og Sydjylland samt det sydlige Østjylland: Indeks 124

Københavns Kommune, Frederiksberg og omegn: Indeks 118

Fyn og Øerne: Indeks: 115

Bornholm: Indeks 100

Kilde: Samlino.dk

Men det er ikke kun danskerne oppe nordfra, der er et problem på vejene. Københavnere kan nemlig bryste sig af at være dem, som siden sidste års undersøgelse har pådraget flest skader sammenlignet med sidste år.

Københavnerne plejede at være Danmarks bedste, men på et år er de blevet overhalet af både Bornholm samt Fyn og de omkringliggende øer.

Sponsoreret indhold