Ulla Terkelsen: Sådan skal jeg holde jul

Den alvidende journalist tilbringer højtiden i Danmark

Den alvidende journalist tilbringer højtiden i Danmark

Foto: Claus Poulsen



Hun er vant til at rejse jorden rundt for at rapportere fra verdens brændpunkter, og det er sjældent, at den 70-årige journalist-legende tilbringer julen i lille Danmark.

Men lige netop i år skal Ulla Terkelsen fejre jul herhjemme, fortæller hun til tvtid.dk. Her afslørede hun også, at hun vil forbi Københavns domkirke én af dagene:

LÆS OGSÅ: Se ALLE billederne: Ulla Terkelsen fylder 70 år

- Julen betyder meget for mig. Da jeg var barn, gik jeg på Aarhus Katedralskole og sang i børnekoret i Aarhus Domkirke, hvor vi blandt andet opførte 'Messias'. Derfor er det en tradition, at jeg tager ind og hører Juleoratoriet i Københavns domkirke, siger Ulla Terkelsen til tvtid.dk.

Den arbejdssomme journalist kan se frem til at skulle pendle mellem København og Aarhus de næste par dage - hun har nemlig familie begge steder.

LÆS OGSÅ: Ulla Terkelsen: Derfor bruger jeg aldrig beskyttelse

Til daglig bor Ulla Terkelsen i Paris, men hvert år tilbringer hun dog et par dage i Danmark i december for at medvirke i TV 2s store årskavalkade 'De Største Øjeblikke'. I år blev kavalkaden optaget den 16. december i Operaen i København.

Andre år har Ulla Terkelsen dog rejst videre, efter at TV-programmet var optaget - hun har således tidligere holdt jul i både USA, Europa og Afghanistan. Denne gang bliver julen så holdt i Danmark.

LÆS OGSÅ: Vildt! Så meget har Ulla Terkelsen rejst

Ulla Terkelsen har tilbragt over 20 år hos både DR og TV2. Karrieren begyndte dog hos den aarhusianske avis Demokraten i 1967 og efterfølgende rykkede Ulla Terkelsen teltpælene op og tilbragte adskillige år i udlandet som korrespondent for DR. I dag er hun korrespondent for TV2 og stadig lige så flittig på arbejdsfronten som i sine yngre dage.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close