Nyheder6. april 2022

Ukrainsk zoo er desperat: Kan være tvunget til at aflive løveunger og sultne bjørne

Den ukrainske by Kharkiv er bombarderet, hvilket kan få triste konsekvenser for dyrene i byens zoo
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/captufsafdsafare.png
 Foto: Facebook/Alexander Feldman

En zoologisk have i Ukraine er på nippet til at tage en meget tung beslutning. At aflive sine største rovdyr.

Zooen ligger i den ukrainske by Kharkiv, der er ramt af russiske bomber og missiler.

Byen har været under angreb i fem uger, og frygten for at flere bomber skal falde gør dyrepasseren bekymret for, at nogle dyr skal slippe ud.

Sker det vil det være til fare for de allerede hårdt prøvede beboerne i byen, skriver Daily Mail.

- Et bombardement mere og løver, tigre og bjørnene, der er oprørt af frygt, kan måske flygte og søge mod Kharkiv og de nærtliggende landsbyer, siger ejeren af zooen Alexander Feldman.

Flytter dyr i kassevogn

Nogle dyr er allerede evakueret fra haven. Det gælder blandt andet kænguruerne, som det kan ses i videoen herunder.

- Gør vi ikke det, er den eneste mulighed at aflive dem. Det er meget smertefuldt at tale om, men byen og beboernes sikkerhed er førsteprioritet.

- Efter gårsdagens bombardement er byen nærmest helt ødelagt, siger Alexander Feldman i en video fra tirsdag.

Seneste nyt i sagen er heldigvis godt nyt.

På Facebook skriver zooejeren, at der er transporteret to løver, en jaguar og en panter ud af den zoologiske have.

Sponsoreret indhold