Nyheder2. december 2014

Uffe Holm er klar til et nyt kapitel

Sidste efterår lærte komikeren at danse. Hvad tror du, at han nu kaster sig ud i?
Af af
Uffe Holm bliver makker med Signe Lindkvist, når han træder ind i manegen i Cirkus Arena.
Uffe Holm bliver makker med Signe Lindkvist, når han træder ind i manegen i Cirkus Arena.
 Foto: Thomas Laursen


Når cirkus Arena til foråret for 60. gang rejser land og rige rundt med deres cirkus, så er Uffe Holm og Signe Lindkvist en del af cirkusset.

- Vi skal være sprechttalsmeister. Vi skal præsentere numrene, og så skal vi også selv lave lidt sjov og ballede, og så er vi faktisk også med til at udvikle hele forestillingen, fortæller Uffe Holm til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Uffe Holm er blevet far til en lille pige

For komikeren er det en gammel drøm, der bliver virkelig.

- Det er ligesom med "Vild med dans". Jeg kan godt lide udfordringer, og jeg kan godt lide at udvikle mig. Så jeg er ham, der har flest røverhistorier, når vi sidder på plejehjemmet. Jeg synes, man skal opleve nogle ting.

- Jeg har sgu altid godt kunne tænke mig at rejse rundt med et cirkus. Jeg får min egen vogn, som jeg skal bo i, udbryder Uffe begejstret.

- Det er kun i Jylland, jeg bor i vognen. Når jeg er på Fyn og Sjælland, så kører jeg hjem. Men der er jo sommerferie, så familien kommer og besøger mig og bor sammen med mig, siger Uffe, der inden efteråret 2015 vil have besøgt 109 byer over hele Danmark og været med i 178 forestillinger.

LÆS OGSÅ: Uffe Holm: SE og HØR skylder en undskyldning

Og selvom det er komik, som Uffe er mest kendt for, så kommer han ikke til at fyre jokes af i cirkusarenaen.

- Nej, det er bestemt ikke stand up, men det er sjov og ballade. Jeg kan ikke sige så meget om det nu, for vi sidder og skriver på det. Men det bliver anderledes, end det man plejer at se, men stadig med elefanter og klovne og alle de traditionelle cirkusting, lover Uffe Holm.

På den måde håber han, at folk kan få en fornyet oplevelse ved at gå i cirkus næste sommer.

- Da jeg var seks år og gik i cirkus, så jeg det samme, som jeg ser nu, Så vi vil gerne lave en lille twist på det, så det bliver lidt mere interessant, siger Uffe Holm, der glæder sig til en sommer fyldt med gak og gøjl.

Sponsoreret indhold