Nyheder11. oktober 2008

Uffe Buchardt: Glemt af Gucci

Modemanden og hans kompagnon Kim Grenaa måtte gå forgæves til modeshow i Milano
Kim Grenaa og Uffe Buchardt kom ikke med til Gucci's modeshow i Milano
Kim Grenaa og Uffe Buchardt kom ikke med til Gucci's modeshow i Milano
 Foto: All Over

Den danske modeekspert, Uffe Buchardt, er knap så hot ude i verdenssamfundet, som han mener, han er herhjemme. Det måtte han og kompagnonen, Kim Grenaa forsmædeligt sande i tøjindustriens mekka, Milano.

Her var der fashionabel modeuge med modeller og berømtheder fra hele verden, og her holdt Gucci modeshow. Hvis der er noget i branchen, der er et must for tøjelskere, så er det dette mærkes højprofilerede shows, men navnene Buchardt og Grenaa var ingen steder at se på den ellers
meterlange gæsteliste.

Derfor sjoskede Buchardt og Grenaa rundt i de italienske gader og hang med hovederne, mens dørene til showet blev smækket i, og blitzlysene blinkede om kap.

Uffe Buchardt, 41, og Kim Grenaa, 35,er ekskærester og er både ophavsmænd til og indehavere af mode- og eventbureauet Style Counsel. Desuden er Uffe Buchardt, hvis navn på fransk udtales Yf Bysjar, chefredaktør på modemagasinet Dansk, som mest er kendt for at holde store fester.

Det var åbenbart ikke nok for modekongerne i Milano, som sikkert hverken kender Style Counsel, Dansk - eller Danmark for den sags skyld.

Uffe Buchardt har ikke ønsket at trampe yderligere rundt i sin ydmygelse, men forbliver tavs.





Sponsoreret indhold