Nyheder26. august 2022

Udviklingshæmmet hoppede ind til vilde dyr i dansk dyrepark

Der blev slået alarm, da en gæst i Ree park Pludseligt var endt blandt en gruppe vilde dyr
De afrikanske vildhunde i Reepark er IKKE kun til tørfoder.
De afrikanske vildhunde i Reepark er IKKE kun til tørfoder.
 Foto: Scanpix Danmark

Rød alarm!

Onsdag eftermiddag var en af de noget sjældnere i Ree Park.

Her blev der nemlig slået alarm, da en gæst var kommet ind til parkens afrikanske vildhunde.

Det var en anden gæst, der fik øje på gæsten blandt dyrene, og han kontaktede en guide, der efterfølgende satte gang i alarmsystemet.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Da personalet igangsatte redningsaktionen, fandt de senere ud af, at det var sværere end som at komme i kontakt med gæsten, der stod ansigt til ansigt med de vilde dyr.

Personen, der var hoppet ind til hundene, er udviklingshæmmet og har en diagnose, som betyder, at gæsten havde høreværn på, da parkens personale skulle have ham ud.

– Hvis man skulle opfinde gyserscenariet, så skulle det være det, siger Jesper Stagegaard til TV 2 Østjylland.

Det betød altså, at de ikke kunne få kontakt med gæsten ved at råbe efter ham, og så måtte der skiftes strategi.

De ansatte måtte derfor også en tur i manegen med de vilde dyr og gæsten.

– Det er stadig ikke muligt at kommunikere for at få personen til at gøre noget frivilligt, så der bliver taget bestemt fat i ham, og personalet fører ham hen til hegnet, hvor slusen er lukket op, siger Jesper Stagegaard til mediet.

Heldigvis lykkedes det personalet at få den mandlige gæst sikkert ud derfra. Og det samme gælder de ansatte.

Personen var ti minutter inden episoden blevet efterlyst af den gruppe, han var i parken med.

Dyreparken forsikrer ydermere, at der ikke er problemer med sikkerheden i Ree Park, som er ejet af Karsten Ree.

Sponsoreret indhold