Nyheder9. november 2018

Farvel til Lucy og Michael: Ude af "Vild med dans"

Kvartfinalen i "Vild med dans" bød på topkarakterer og maratondans
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vmd_uge_9_tsl_20181109_0597.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Kvartfinalen i "Vild med dans" blev en aften fyldt med høje karakterer.

Og så var der maratondans på programmet.

Først skulle de resterende fire par danse en individuel dans, og her blev der delt høje karakterer ud til nydanserne.

For første gang i denne sæson fik et par topkarakter, 40 point.

Samtidig var det første gang i tre år, at topkarakteren faldt så tidligt i programmet, da Molly og Mads fik toppoint fra dommerne.

Simon og Asta fik 36 point for deres samba, Lucy og Michael fik 35 point for deres paso doble, mens at Esben og Mille fik flotte 37 point for deres paso doble.

Samtidig var der en maratondans på programmet, og den blev vundet af Simon og Asta, der fik fire point med fra dansen.

Da det var tid til omdans endte det med at være Esben og Mille mod Lucy og Michael.

Da begge par havde været i omdans for at danse deres paso doble endnu en gang.

Stod det klart, at det var Lucy og Michael, der måtte forlade dansegulvet.

- Hun skal være megastolt, sagde Lucys partner Michael Olesen, da det stod klart, at de var færdige i programmet.

Da hun blev spurgt, hvad det bedste hun havde fået med fra at have danset med Michael kom svaret da også prompte.

- At jeg har mødt Michael, sagde hun.

Med Lucys udstemning af "Vild med dans" er der kun tre par tilbage i programmet. Det er Esben & Mille, Simon & Asta og Molly & Mads.

I næste uge er der så semifinale i "Vild med dans", og der kommer der ikke til at være omdans for de resterende tre par. Dermed er det både dommere og seere, der er med til at bestemme, hvilke to par der skal ende i finalen.

Sponsoreret indhold