U2: Ekstravaganza
Debatten på nettet er allerede i gang: Er Bono & U2 grådige eller prøver de bare at give deres millioner af fans noget ekstra? I alle tilfælde er der tale om ren ekstravanganza, når U2 til marts udgiver deres tolvte album, der har fået titlen No Line On The Horizon. Man vil nemlig kunne købe sig det i ikke mindre end fem forskellige versioner. Ud over en standard cd- og vinyludgave udkommer pladen i tre limited-editions.
Køber man digi-pack udgaven medfølger en booklet på 26 sider, en plakat og en kode til at downloade en ny film af Anton Corbijn, hvor Bono og co. har lavet musik til.
Vælger man at investere i "No Line On The Horizon" i "magazine-edition", får man et blad med på 60 sider og en kode til download af Corbijn-filmen med i købet.
Den sidste udgave af albummet er et box-set, hvor det 60 siders blad nu udgør en indbundet bog, og man får en plakat og en dvd-version af Corbijns film.
Ifølge nme.com udgivelsen sat til den 20. marts.