Nyheder17. maj 2009

Tynde mennesker med kraftig kønsbehåring

Filminstruktøren Ang Lee løb ind i uventede udfordringer, da hans skulle lave filmen ”Taking Woodstock”
Frisind og nøgenhed ved den rigtige Woodstock Festival i 1969
Frisind og nøgenhed ved den rigtige Woodstock Festival i 1969
 Foto: All Over

Mesterinstruktøren bag filmen "Talking Woodstock", som er en af de helt store vinderfavoritter af de Gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes i disse dage, havde et pudsigt problem, da han skulle optage de store festivalscener.

"Taking Woodstock" er historien om den unge Elliot Tiber (spillet af komikeren Demetri Martin, kendt for sine "'guitar jokes" på YouTube), som ad uransagelige veje får held til at stable Woodstock-festivalen på banen i 1969.

Og instruktøren Ang Lee fortæller, at det, der voldte ham størst problemer under filmarbejdet, var at få de mange, mange statister til at se rigtig 60'er-agtige ud.

- Det er svært at finde unge mennesker med kønsbehåring i dag, kom det fra instruktøren, som blev suppleret af producer og manuskriptforfatter James Scamus:

- Ja, og vi havde også store problemer med at finde statister, som var tynde uden at være muskuløse. I dag står de unge og glor sig selv i spejlet hele tiden. Faktisk har man lige dér forskellen på unge i dag og for 40 år siden.

Om det lykkedes instruktøren at finde tynde mennesker med store duske, får vi først at se her i Danmark i september, når filmen har dansk premiere.

Sponsoreret indhold