TV2-legende får nyt job

Den tidligere tv-journalist, forfatter og foredragsholder Claus Elgaard har fået et nyt job.
Det skriver TUBA i en pressemeddelelse.
Claus Elgaard har fået en nyoprettet stilling, hvor han skal arbejde på at udvikle organisationens erhvervssamarbejder og -sponsorater.
TUBA er en organisation, der hjælper børn og unge, der lever i et hjem med alkoholmisbrug.

Claus Elgaard. Foto: Thomas Laursen
Den tildigere TV2-vært har sammen med sin søster, Puk Elgaard, forleden lavet et program om, hvordan det er at komme fra et hjem med alkoholikere.
Claus siger i pressemeddelelsen, at det nye job betyder meget, da han altid gerne har ville hjælpe unge.
"Jeg har altid arbejdet med velgørenhedsarbejde og har ofte haft lyst til at gøre det til mit arbejde. Og det giver så meget mening for mig at arbejde for TUBA. Jeg ville ønske, at jeg selv kunne have fået hjælp af en organisation som TUBA, da jeg var yngre, siger Claus Elgaard", der lige nu også er aktuel med tv-dokumentaren ”Afhængig af fortiden”, hvor han og søsteren Puk Elgård undersøger, hvilke konsekvenser opvæksten har haft for dem hver især.
Elgaard har i en lang årrække været tilknyttet TV2's sportsredaktion, hvor han var en af profilerne.