Nyheder9. november 2017

TV2 genudsender "Alletiders Nisse"

Det er 11 år siden, at julekalenderen sidst blev vist på TV
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alletiders-nisse-01-678x381.jpg
 Foto: Søren Hartvig/TV 2

Er du vild med Pyrus, og synes du det er for længe siden, at du har set "Alletiders Nisse", så kan du godt glæde dig til december.

Ifølge juleweb.dk, så genudsender TV2 nemlig "Alletiders Nisse" i år.

"Alletiders Nisse" vil blive genudsendt hver eftermiddag klokken 16.00, mens TV2's nyproducerede julekalender "Tinkas juleeventyr" bliver sendt klokken 20.00 på kanalen.

Når TV2 genudsender "Alletiders Nisse", så er det første gang i 11 år, at julekalenderen bliver vist på TV. Sidste gang man kunne se Pyrus, der prøvede at finde ud af, hvad en nisse er, blev nemlig sidste gang vist på TV i 2006.

"Alletiders Nisse" var den anden julekalender om Pyrus. Det er samtidig den første af julekalenderne om Pyrus, hvor vi stifter bekendtskab med Kandis.

Er man vild med julekalendere, så kan man i år glæde sig ekstra meget til december.

Der er nemlig en syndflod af julekalendere på programmet, når kalenderen siger 1. december.

Hos DR kan man se "Ramajetternes Jul", "Klassen" og "Snefald", der bliver vist på henholdsvis DR Ramasjang, DR Ultra og DR1.

Hos TV2 viser de udover "Alletiders Nisse" også "Tinkas Juleeventyr" og på TV2 Charlie kan man nyde et gensyn med "The Julekalender".

Du kan læse om nogle af årets julekalendere i galleriet herunder

Årets julekalendere 2017

Sponsoreret indhold