Nyheder3. april 2013

TV2 fyrer to kendte chefer

Stationen siger farvel til Keld Reinicke og Palle Strøm
Farvel og tak for nu. Palle Strøm
Farvel og tak for nu. Palle Strøm
 t.v.



To kendte TV-chefer har i dag ufrivilligt sagt farvel til deres arbejdsplads TV2. Stationen har fyret Palle Strøm, som har været programdirektør på TV2 siden 2006, og Keld Reinicke, der lige som Palle Strøm har sat sit fingeraftryk på kanalen igennem mange år.

Palle Strøm afløses af Anne Engdal Stig Christensen - der er gift med den tidligere TV2-vært og håndboldkoryfæ Morten Stig Christensen.

I en pressemeddelelse fra TV2 siger Palle Strøm, at han godt kan forstå, at stationen vil prøve med en ny programsboss ved roret. Han gør dog også opmærksom på, at han har skabt masser af succeser:

Johannes Langkilde: Forlader TV2

- Det har været 15 vilde, utrolige og fantastiske år på TV 2. Som underholdningsredaktør var jeg medskaber af det til dato internationalt mest succesfulde danske format "Den Store Klassefest" og igangsatte den mest sete faktaserie "Årgang 0", siger han.
Mor fra Årgang 0: Fyret

- Som programdirektør har jeg været med til at forny fladen, senest med fiktionsserien "Dicte" og ny-tænkning af events som "Knæk Cancer". Undervejs har jeg arbejdet sammen med en masse fantastiske mennesker fra direktion til reception.

- Det har været sjovt, men de seneste par sæsoner har vi ikke leveret varen på hovedkanalen. Derfor er det også helt fair, at TV2 vil prøve noget andet på posten. Alt det bedste for TV2 og fremtiden fra mig.





Bettina Bjerring: Stopper som vejrvært

Sponsoreret indhold