Nyheder23. juli 2018

Se billedet: TV-vært Signe Vadgaard indlagt

TV-værtinden Signe Vadgaard måtte i weekenden på hospitalet, efter hun blev ramt af en fæl maveinfektion
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/signe-vadgaard_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

En fæl maveinfektion sendte i weekenden TV-værtinden Signe Vadgaard på hospitalet.

Den 33-årige sportsvært fortæller, at det angiveligt var en dårlig omgang skaldyr, der sendte hende på toilettet og kort efter Amager Hospital.

- Det er alligevel alt for varmt udenfor, så ligger lige her med min madforgiftning. Send lige lidt love min vej, merci, skriver Signe Vadgaard som kommentar til et billede fra sygesengen, som hun lagde på Instagram søndag.

Her kunne man se TV-værtinden i en hospitalsseng med drop i armen.

Det er ikke mange måneder siden, at den smilende TV-vært blev forlovet med sin kæreste Cathrine. Det skete, mens parret var på romantisk ferie på Zanzibar i Tanzania.

– Hun sagde ja, skriver TV-værten til et billede på Instagram af en hånd med en diamantring og antyder, at det altså er Signe selv, der har været på knæ for Cathrine.

Den tidligere P3-vært sprang ud som lesbisk for åben mikrofon, da hun var radiovært på P3.

Det gjorde hun i 2014, i forbindelse med at morgenværterne på P3 ville lave gimmicken ”Go’morgen P3 springer ud for Putin”.

– Vi ville gerne lave et statement og give alle homoseksuelle en stor krammer, og det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke sagde noget, når jeg nu var med på holdet, fortalte Vadgaard dengang til ALT for damerne.

Sponsoreret indhold