Nyheder25. februar 2018

TV-vært Piet van Deurs er død

TV-vært Piet van Deurs faldt om med et hjerteanfald foran sit hjem torsdag morgen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tv-vaert-piet-van-deurs-2502.jpg
 Foto: All Over Press

TV-vært, journalist og forfatter Piet van Deurs er død, oplyser dr.dk.

Han blev 87 år gammel.

Den folkekære TV-vært døde torsdag morgen af et hjerteanfald foran sit hjem i Espergærde i Nordsjælland, fortæller hans hustru gennem mere end 30 år, Jette Gersdorff van Deurs, til dr.dk.

- Han havde været lidt træt på det sidste, men han har altid været glad og positiv lige til det sidste. Han sagde altid til mig: Jeg elsker dig, jeg elsker dig, og jeg er så taknemmelig for dig, siger hun til dr.dk.

Ifølge hustruen skrantede Piet van Deurs de sidste år af sit liv, mens hans journalistiske nysgerrighed var intakt.

- Han var så glad, og mest af alt var han stadig nysgerrig på livet. Jeg kan huske, at når der kom nogle og interviewede ham, så endte det altid med, at han interviewede dem, fortæller Jette Gersdorff van Deurs til dr.dk.

Piet van Deurs er bedst kendt for sin lange karriere i Danmarks Radio, hvor han blev allemandseje som reaktør på quizzen 'Hvad er det?'

Det var også i DR-tiden, han lavede programrækken 'Dronningen tager imod', hvor Piet van Deurs i fem afsnit talte med den danske dronning om den royale historie.

Han blev i 1992 tildelt ordenen 'Ridder af Dannebrog'. Piet van Deurs stoppede i Danmarks Radio i 2001. Her kan du se flere epioder af quizzen 'Hvad er det?', der gjorde Piet van Deurs danmarksberømt.

Sponsoreret indhold